Det spørgsmål har jeg fået et par gange efter jeg har meldt vores hjemkomst til Danmark i december.
.. og det er et godt spørgsmål! Jeg ved det faktisk ikke. Jeg står i den heldige situation, at jeg kan gøre, lige hvad jeg vil!
Vil jeg gå hjemme, vil jeg læse igen, arbejde deltid, arbejde fuldtid, ja eller starte mit eget web-firma op? (Arbejdede med webshops de sidste par år, inden vi flyttede til Singapore)
Lige i øjeblikket sker der så meget i vores liv, så jeg kan ikke rigtig overskue at tænke på mig selv.
Når vi lander i Danmark, overtager vi vores nye hus dagen efter. Det er et hus fra 2016, så der skal faktisk ikke laves det store. Vi skal lige have slebet gulvet på den ene etage, og ellers skal hele huset bare males indvendigt. Så vores håb er, at vi kan få hurtigt styr på det inden jul/nytår.
Pigerne skal starte på deres nye skole den 7. januar, så vi vil meget gerne være kommet bare lidt på plads i huset inden.
Mit fornemste job bliver at få børnene til at falde til. Så skal vi komme ind i det danske system igen efter 3 1/2 år i udlandet, det er vist ikke bare sådan lige. Derudover skal huset indrettes… Det er så den del, som jeg glæder mig meget til!
Desværre har jeg også en syg mor, som jeg gerne vil bruge min tid på. Når alt dette er faldet på plads.. så er der tid til mig igen. Så kan jeg måske finde ud af, hvad JEG vil.! Noget skal jeg finde på, for jeg tror ikke jeg ville kunne trives med at gå hjemme og lave “ingenting” i en længere periode, når mine veninder i Danmark skal arbejde og ikke lige hurtigt kan mødes til en frokost i tide og utide.
Men kan sige, at der er MANGE tanker i mit hoved for tiden – og dette spørgsmål er også en af dem jeg forsøger at finde svar på.
Det er virkelig lang tid siden, at jeg har skrevet herinde. Jeg må ærligt indrømme, at jeg var gået lidt i stå her på bloggen, men jeg havde heller ikke så meget på hjertet..
Jeg har virkelig haft nok at se til efter Michael skiftede job i Februar 2017, og derved rejste en del. Så jeg har været hjemme som mor og lidt som far, det meste af tiden. MEN…. det er snart slut! Vi har lige besluttet, at vi til januar flytter til Danmark – eventyret slutter!! Desværre..
Den 17. maj ringede min mor med den forfærdelige nyhed, at hendes kræft var kommet igen. Kræften havde spredt sig, og der er denne gang intet at gøre! Hun fik konstateret kræft i mavesækken 3 måneder efter min far gik bort (for 3 1/2 år siden), og hun kom sejt igennem en rigtig hård tid, hvor hun endda ogå led af kemo-skader oveni!
Det væltede os derfor alle lidt af pinden, fordi hun ellers havde klaret det så flot! Hun insisterede overfor lægen på at få et bud på hvor lang tid hun kunne forvente at have igen (hun er typen, der gerne vil have styr på ALT – Jeg har det nok ikke fra fremmede!). Lægen “gav” hende 3-12 måneder.!!!!
Så jeg bookede straks en flybillet og rejste til Danmark uden ungerne og Michael, hjem til min mor og bror. Vi var sammen de efterfølgende 14 dage, bare os 3. Vi fik snakket, grædt og grint.! Det hele har i lang tid været meget uvirkeligt, og er det stadig. Jeg er kun lige blevet 40 år her i juli, og inden for måske kort tid har jeg ingen forældre! Det sgu da ikke fair, hverken for dem eller mig… (Man vil nok altid føle at man er sine forældres lille datter/søn uanset hvor gammel man er.)
Efter at have været i Danmark henover sommeren, blev vi enige om, at nu er det tid til, at vi skal være mere sammen som familie, og at vi må hjem til min mor, og resten af familien. Vi blev pludselig klar til det, selvom planen var tænkt at være en anden blot få måneder tidligere.
Vi føler os klar til Danmark! Til januar er der gået 3 1/2 år som expat i Singapore, og det har været fantastisk. Vi vil for intet i verden have været denne oplevelse foruden! Og som jeg siger: vi kan altid komme ud på eventyr igen, nu har vi jo set hvor dejligt det kan være! Men F… hvor vil vi komme til at savne alle dem vi har mødt hernede. Heldigvis ved jeg, at vi vil holde kontakt med de fleste, når de engang også flytter hjem til Danmark igen. (Det føles lidt som en stor lejrskole, der aldrig må slutte, men det gør den jo desværre “snart” for os!)
Så det går stærkt lige for tiden.. Michael har sagt sit job op (uden at have et andet), vi har lige valgt at sætte vores hus i Smørum til salg, og her den anden dag, har vi skrevet under på køb af hus i Klampenborg. Så mange store beslutninger oven i hinanden!
Jeg synes det var på tide med denne lille update da flere har sagt til mig, at de troede, vi var flyttet fra Singapore. Men nej – vi er her LIDT endnu. Vi prøver at SUGE det sidste til os, for hvor er her dejligt!
Vi rejste retur til Singapore her start august, en svær beslutning at skulle rejse fra min mor igen, men vi havde alle brug for at komme herned igen, og få den helt rigtige afslutning på eventyret. Men det var sgu ærligt ikke et nemt farvel. Men hun har lovet mig at “hænge i” til vi lander igen i December. ❤
… Så hovedet er fyldt lidt op af store ting for tiden!
Men oven i alt det her, så fik jeg holdt den dejligste 40 års fødselsdag hjemme i Danmark i juni, hvor vi havde lejet et stort sommerhus ved Liseleje, og alle vores søde gæster gav den gas sammen med os, jeg havde den skønneste dag. En fest jeg sent vil glemme, tak for det søde venner. ❤ (Billedet er fra selvsamme fest – et velfortjent kys til Michael efter hans super gode tale til mig.)
Må I alle få en dejlig weekend!
– Camilla ❤
Til jer der måske kigger efter et dejligt hus i hyggelige Smørum (kun 20/25 min til indre kbh),
I kan se det her: Bolignøglen.dk.
Dødsangst som 8 årig???! Åh, det gør sgu lidt ondt. Vores datter på 8 år taler meget om, at hun er bange for at dø.
Næsten hver aften – når jeg lægger hende til at sove – skal jeg ligge hos hende til hun sover. Hun taler ofte om døden og om at hun ikke vil dø! Jeg prøver at berolige hende og sige, at det skal hun heller ikke før hun bliver RIGTIG gammel, og vi skal desværre allesammen dø. Jeg har lyst til at sige, at vi aldrig skal den vej, men det kan jeg jo ikke…
Jeg må da indrømme, at jeg til tider selv kan have det ligesom hende… Jeg vil heller ikke herfra! Men det viser jeg naturligvis ikke over for hende.
Jeg mistede min far i oktober 2014. Han havde et grimt forløb i 4 måneder på Riget, og hun var med inde og se ham et par gange. Sidste gang var 14 dage, før han gik bort. Han lignede på ingen måde sig selv som den morfar pigerne kendte. Han var blevet MEGET tynd, gul (han havde sygdom i leveren), og var jo slet ikke morfar ❤️ Celina stod nærmest lidt i chok, da hun så ham, mens Maya forsøgte at være den omsorgsfulde og holdt ham i hånden og smilte til ham.
Maya taler ofte om morfar – at hun savner ham og at hun ville ønske, at han ikke var død.. Angsten er faktisk først kommet, efter vi mistede ham. Så kom døden lidt for tæt på.!
Taler I om døden med jeres børn? Hvis ja – hvordan gør I det? Modtager gerne råd til hvordan jeg kan berolige hende. ❤️
Noget som vi har givet væk, er blevet godt modtaget! Det er da en dejlig følelse!
På pigernes skole har de hvert år haft indsamling af skoletasker til fattige børn i asien – et projekt de kalder “Kits for kids”.
Man kan (hvis man vil) give en skoletaske med alt indhold – faktisk får man en liste med, hvad der kan være i skoletasken af skoleting og tandbørste/tandpasta. Derudover skal man vedlægge en lille gave, samt skrive et brev til den person som modtager skoletasken. Normalt ved man naturligvis ikke, hvem der får netop den skoletaske vi donerer, men der kom sørme et par billeder op på skolens facebook side den anden dag. Taskerne var kommet godt frem og vel modtaget af glade børn. På billedet ovenfor står pigen til venstre med en af de tasker, som vi har doneret! Hun ser godt tilfreds ud! – Det går da lige i hjertet!
Efter vi er flyttet til asien synes jeg, at det er blevet mere naturligt for mig at hjælpe andre. Måske er det også fordi, man er lidt tættere på nogle som kan bruge hjælp, og man ser, at det virkelig ender der, hvor det skal! Der er også mange kontraster I Singapore, så man oplever, hvor godt man har det! Der er ikke mange på gaden og tikke, men når vi møder dem, så er det oftes mennesker, som har et handicap (og ikke stofmisbrugere). Vores piger kan ikke få sig selv til bare at gå forbi, og de vil så gerne give dem en lille mønt for at hjælpe dem med et måltid mad…
Lige på det punkt føler jeg, at vi I det mindste har gjort lidt rigtigt med opdragelsen af vores børn! En forståelse for, at alle ikke har det lige så godt som os – og empati nok til at finde glæde ved at hjælpe dem! (De ved godt vi desværre ikke kan hjælpe ALLE, men dem vi hjælper, får da lidt).
Jeg har set på Facebook, at der findes grupper, hvor man kan hjælpe danskere her i julen, som ikke har så mange midler. Det har jeg sat mig for, at jeg skal i år! Det kan være med f.eks. et par julegaver til deres børn eller jule-guf/mad til juleaften. ❤️
Gør I noget for andre? Det behøves jo ikke at koste noget! ❤️❤️❤️ #næstekærlighed
Ja, det prøver vi i år.. ! Og jeg glæder mig faktisk til det. Det er naturligvis trist, at vi ikke skal være sammen med familien i Danmark, men jeg ser også frem til at prøve at holde en lille intim jul – kun os 4.
JUL
Normalt holder vi jul sammen med vores familie i Danmark, skiftevis hos mine svigerforældre og hos min mor. Men i år er vi helt alene! Så det bliver FØRSTE gang, at jeg skal stå for al julemaden! Puha sikke en prøve..! Det SKAL jo lykkes! Vi har holdt jul en gang for familien i 2012, og der var det så min kære afdøde far, som stod for maden, men denne gang er det helt på egen hånd!
Derudover SKAL vi have et juletræ. Det kan man bestille igennem Sømandskirken hernede. Men vi må se om vi hopper på et juletræ i plastik, det troede jeg så aldrig ville komme inden for mine døre, MEN man bliver lidt påvirket af at have set julen hernede de sidste par år. (Meget plastik-fantastisk!) Desværre har vi alt vores juletræspynt hjemme i DK på loftet i vores hus (som er lejet ud), fordi vi kun forventede at skulle bo hernede i 2 år og hjem hver jul. Men det blev ændret! Så nu må vi være kreative med pynten!
Vi er netop vendt hjem fra en lille ferie i Danmark hvor vi var til bryllup, og der fik jeg købt lidt dansk jule-guf og grødris, så er julen jo næsten reddet!
Jeg er sikker på, at julen 2017 bliver en juleaften, vi altid vil huske!
NYTÅR
Vi er så heldige, at vores søde venner fra DK rejser hele vejen herned for at holde nytår sammen med os. De ankommer et par dage før nytår sammen med deres børn. Min opfattelse er, at der ikke er MEGA gang i den hernede til nytår – det er blandt andet ulovligt at fyre fyrværkeri af. Regeringen fyrer en masse flot fyrværkeri af i det centrale Singapore ved midnat, men det er så også det! Så der bliver lidt anderledes end vi er vant til, men vi skal nok hygge os alligevel. Vi holder nytår med dem hvert år og normalt også sammen med et tredje par. De er i mellemtiden flyttet til New York, og det bliver desværre en ALT for lang tur for dem at komme her til SG, eller for os den anden vej. (bare tidsforskellen er på 12 timer!).
Vi ville egentlig have holdt nytår på Bali. Men da vi var på Bali i sommers besluttede jeg mig for et hotel, som jeg absolut VILLE bo på næste gang. Og desværre var vi for sent ude med bestilling til lige det hotel omkring nytår. Vi har boet i 3 forskellige huse på Bali, og det er bare ikke mig med de “kryb” man kan møde. Husene er lidt for åbne til mig, selvom det er en rigtig stor oplevelse og en ægte Bali-stil, men nu har vi prøvet det. Vi kunne i stedet få værelser på hotellet den 2. januar, så vi napper et par dage på Bali der, sammen med vores venner. Dejlig start på et nyt år!
Hvis vi flytter tilbage til DK til sommer (Læs mit tidligere indlæg her!), er det jo også en hyggelig måde af “afslutte” vores eventyr på, med jul & nytår i Singapore.
Jeg glæder mig til en anderledes jul & nytår, selvom familien helt sikkert vil blive savnet! ❤️
