KIDZANIA – DET VILDESTE LEGELAND!

IMG_6783

I dag var Celina og jeg på en tur i KidZania på Sentosa sammen med Celinas veninde og mor. Fantastisk oplevelse og nok verdens fedeste “legeland”. Konceptet er at man kan prøve at arbejde med en masse forskellige ting – være læge, tandlæge, pizzabager, pilot, brandmand, CSI, fragtmand,  ja ALT mellem himmel og jord. Måske man kan blive inspireret til hvad man vil være når man blive stor. – Pigerne ELSKEDE det..!

Celina og hendes veninde startede med at være radio-værter! Her skulle de læse en tekst op, som man kunne høre foran butikken, hvor der hang højtalere. Da de var færdige fik de et kort med en kode, hvor vi kan logge ind og høre optagelserne.

Jeg kan ikke gennemgå alt hvad de prøvede, men det var super godt! De prøvede MANGE sjove ting. Det var gennemført og personalet var virkelig dedikerede! Nogle af tingene var lidt for meget – blandt andet kunne man besøge et college hvor man kunne lære om “Business and Finance”! (Meget Asien agtigt, hvor mange børn bliver pacet lidt hårdt.)

Hver ting man prøvede tog ca. 20-30 min. Vi var der i 6 1/2 time, og vi nåede måske halvdelen.

Maya kom ikke med, da hun ville være lidt i overskud med de to store piger på 9 år. Hun har selv valgt hun hellere vil derhen med sin veninde alene en anden dag. Hvilket jeg tror er bedst for dem begge.

Det var ikke det hele jeg kunne fange billeder af, da man som skrevet ikke måtte gå med ind de forskellige steder, men her er lidt fra nogle af stederne.

IMG_6905

En rigtig flyvemaskine hvor man også kunne prøve at lege pilot eller stewardesse.

IMG_6780

Her købes der billetter til at komme ind i KidZania.. Sat op som en indtjekning i lufthavnen.

IMG_6820

Tandlæge, hvor man fik lov at prøve sig frem på en dukke.

IMG_6888

CSI opgave – En tyv skulle fanges.

IMG_6864

Pizza Hut – Der laves pizza som man selv får lov at spise efterfølgende.

IMG_6796

Pigerne som radio-værter hos Kiss92

IMG_6786

Banken.. 

KidZania ligger udover Singapore også i: Dubai, Tokyo, Bankok, Kuala Lumpur og London.

Se mere på KidZanias hjemmeside her!

Det var klart en oplevelse!

Camilla ❤️

Trick Eye – Singapore

IMG_4584

Da vi landede fra Phuket i mandags var Michael kun lige hjemme og skifte tøjet ud i hans kuffert.
Så var det retur til lufthavnen igen for at rejse til forretningsmøder i Danmark. Så pigerne, og jeg har været alene det meste af ugen.

I dag ville vi så lave noget sammen alle 4. Jeg havde læst om et sjovt museum som hedder “Trick Eye Museum”,  hvor man kan tage en masse sjove billeder. Så der valgte vi at tage til i dag.

En sjov oplevelse, som pigerne hyggede sig med.. ja det samme gjorde Michael og jeg.

IMG_4583

IMG_4596

IMG_4582

IMG_4588

IMG_4579

IMG_4587

Prisen var måske ikke helt passende i forhold til størrelsen af stedet, for vi gav 450 kr. for lidt over en times underholdning.. Men det var en sjov oplevelse og vi fik mange gode billeder ud af det. (Mange flere end dem I kan se her.) Jeg vil sige alt i alt et besøg værd..

Du kan læse mere om stedet her: Trick Eye Museum – Sentosa

Ja dagen slutter jeg af med en begyndende forkølelse, så nu vil jeg putte mig under dynen og se lidt Netflix.

Dejlig lørdag til jer!

Camilla ❤️

På tur i Singapore – Tiong Bahru

TIONG BAHRU bookstore kids

Jeg var i dag på tur med søde Dorte, som også bor hernede. Vi besøgte et super hyggeligt lokalt område, som hedder Tiong Bahru.

Hyggelige små huse, som ligger side om side. En masse små lækre caféer, lækre unikke butikker og en lidt anderledes skomager. Billedet her er af den skønneste lille boghandler med børnebøger. Sååå fin, men jeg måtte desværre ikke tage billeder indenfor, så I må nøjes med dette. Man kan forhåbentlig fornemme stemningen alligevel.

IMG_1571

Ring på ringklokken, stik dine sko igennem vinduet og få dem fixet!
Ja hvorfor have en fancy butik, når det her fungerer! – Jeg er vild med det…

IMG_1587

Til sidst fik Dorte og jeg en lækker frokost på PS Cafe Petit.
PS Cafe ligger flere steder i Singapore og kan klart anbefales – Specielt PS Cafe i Dempsey Hill i øvrigt!

Camilla ❤️ 

Sentosa – elsker det!

Sileo strand Sentosa ferie

Gud, hvor jeg nyder, at vi har det varmt året rundt!

Vi tog vores gæster fra DK en tur på stranden inden de nu snart skal hjem til frostgrader i DK igen 😉
Hold op, hvor vi alle nød det! Sentosa har aldrig skuffet mig

Sentosa Sileo strand

Vi fik hygget med sol, pool og stranden – dejlig måde at hoppe ind i februar måned på!

Kommer du til Singapore er Sentosa et besøg værd! Lækre strande og en masse underholdende aktiviteter.

Kimono Leopard Sentosa

Dejlig 1. februar til alle jer!

Camilla❤️

Staycation i skyerne..

Skærmbillede 2015-11-10 kl. 16.13.16

Udsigten fra poolen på Marina Bay Sands 

Vi har de sidste 3 dage været på staycation i Singapore. Staycation er meget populært i Singapore som alternativ til vacation, hvor du booker en ferie i eget land. Her behøver man ikke rejse sydpå for at få 30+ grader 😉

Vi bookede to overnatninger på Marina Bay Sands, som er et verdenskendt hotel og en bygning, der er meget karakteristisk for Singapore. Kendt for arkitekturen med et “skib” på toppen af hotellet, hvor der er “infinity”-pool, restauranter, barer og diskotek.

Skærmbillede 2015-11-10 kl. 16.43.38

Pigerne var helt vilde med at være der.. Celina sagde den første morgen, da vi vågnede at det er som en drøm at være på Marina Bay Sands, og at det var verdens blødeste seng. Dejligt pigerne satte pris på det.

Kommer du til Singapore, så skal man næsten prøve hotellet. Det er lidt pricey og der kan være rift om de gode pladser ved poolen. Vi har to aktive piger, så vi var tidligt op hver morgen og spærre to solsenge, så vi kunne dase derop efter morgenmaden (ja jeg ved godt det lyder helt charterferie-agtigt, som i 80’erne, men så var vi sikre på at have en god plads.)

Marina Bay Sands Hotel Singapore

For os gik denne staycation ud på at slappe af.. Hygge, bade, spise god mad og opleve et ret specielt hotel med unik udsigt. Og det var lige sådan det blev.

Næste staycation bliver nok på Sentosa i februar, hvor vi igen har et par dage fri. Der er efterfølgende laaang ferie i marts, hvor pigerne har 14 dages påskeferie. Der skal vi længere væk, så vi kan prøve noget andet end “bare” Singapore. Vi har ikke besluttet os endnu, men Malaysia, Thailand, Bali og Maldiverne ligger inden kun en smut-tur væk og det er steder, som vi bare vil besøge, mens vi bor her i Asien.

Vil I læse mere om hotellet kan I klikke her: Marina Bay Sands
Ja, David Beckham er deres reklamesøjle, men ham så vi desværre ikke… 😉

Skærmbillede 2015-11-10 kl. 16.12.16

 

– Camilla ❤️