Telefon med i skole? – NEJ!

telefon-i-skolen

 

Selvom jeg sidder laaaaangt væk fra DK, så følger jeg stadig lidt med i medierne. Det er blevet diskuteret i noget tid, om børn må have deres telefon med i skole eller ej. Jeg har også læst, at nogle forældre modarbejder skolens regler..!

Nu kommer der lige et opråb med min mening! Hernede må man IKKE have telefon med i skole. Mine piger har telefonen med, når de sidder i bussen til og fra skole, da de sidder der i ca 25 min. hver vej. MEN skolen er meget striks med, at den på INGEN måde må komme op af tasken, når de er på skolens område. I starten havde jeg det lidt “dårligt” med at sende Celina i skole uden, at hun kunne ringe til mig. Det var jeg vant til hjemme fra DK. Jeg kunne altid lige skrive til hende eller hun kunne ringe, hvis der var noget galt.

Men helt ærligt!? Hvad gjorde VI, da vi var børn. Ja, jeg er 38 år, så dengang jeg gik i skole, var der selvfølgelig ingen, der havde mobiltelefoner med. Man vænner sig til, at man ikke kan komme i kontakt med dem i løbet af dagen. Skulle der ske noget, kan vi altid ringe til kontoret og børnene kan altid henvende sig på kontoret eller hos sygeplejersken og få lov at låne telefonen. (Pigerne brokker sig ikke over reglerne for telefonen, sådan er det bare og det acceptere de.)

GESS (pigernes skole) er delt op i 2 campus. Pigerne går på “Junior Campus” som er for børn fra 0. – 5. klasse. Reglerne for telefon gælder ikke på den anden “Main campus” for de større børn. Jeg synes helt klart, at reglen gør hverdagen bedre for ungerne. De løber rundt og leger, spiller bordfodbold, rigtig fodbold, bruger legepladsen, bytter pokemon-kort, Shopkins osv. Havde de brugt tiden på rigtig leg, hvis de havde muligheden for at gå hen i skoletasken og fiske telefonen op? Tror ærlig talt ikke at mine piger havde!

Ja, jeg er den “gammeldags” mor, der synes, at det er fint de leger og har rigtig kontakt i skolen frem for at sidde og kigge ned i telefonen. Telefonen får de lov at bruge, når de er hjemme og kobler af efter en lang dag.

Jeg stemmer for ingen telefon i indskolingen! – Ungerne skal lege! ♥

Camilla ♥

 

Solformørkelse i Singapore

FullSizeRender (20), kopi 2

I dag var der solformørkelse i Singapore – Samt andre steder i Asien.

Noget pigernes skole havde snakket MEGET om de sidste par dage. Blandt andet – Hvad er en solformørkelse og at man IKKE må kigge op imod solen uden godkendte beskyttelsesfiltre, ellers kan det koste synet.

Alle børn var udstyret med et par solformørkelsesbriller de fik af skolen, og da de mødte i skole gik de ud med deres klasse og fandt en plads i solen, tog brillerne på og fik ellers oplevet en solformørkelse.

Jeg fik selv lige prøvet Mayas briller og må sige det var ret fascinerende at se.

IMG_2313

I dag tænkte jeg lidt ekstra over hvor heldig jeg er… Det var ikke planlagt at jeg skulle blive på skolen og opleve dette, planen var jeg bare skulle aflevere mine piger og hjem igen. Men jeg har jo intet jeg SKAL nå, så jeg kunne uden stress kigge med. Hold op hvor jeg nyder den ro jeg har hernede..

Nu vil jeg pakke det sidste inden jeg går i seng, i morgen tager pigerne min mor og jeg 2 dage til Malaysia i Legoland samt Legoland Water Park. Pigerne GLÆDER sig!

Kan I alle ha en skøn dag/aften…

Camilla ❤️

Mor er stolt!

Vandrepokal Singapore Skole

Jeg er så stolt af mine piger for tiden..
Eller det er jeg jo altid bare lige lidt ekstra de her dage!

Sidste uge kom Maya hjem med en vandrepokal, som hedder “Star of the week”.
Hun var mega stolt! Ja det blev vi da også!

I dag stod den på “3-way conference” på pigernes skole, hvor vi skulle op og mødes med deres klasselærer og dansklærer. De fik begge ros og det var så dejligt. Det er et noget følsomt område for moderen for tænk på alle de udfordringer vi har sat dem i hver dag – lære at tale et fremmed sprog og lære at modtage svær undervisning på et fremmed sprog.

3-way conference foregik i klasseværelset, hvor der var 4 borde og børn og forældre skulle bruge 15 min. ved hvert bord. Ved hvert bord gik vi igennem de forskellige fag, hvor det var Celinas opgave at vise hvad hun havde lært.

Ved et af bordene viste Celina en mappe med alle de ting hun havde lært i 1. semester. Der var sket en helt utrolig udvikling fra August til i dag. Så dejligt at se! Til sidst brugte vi tid ved klasselærer Mr. Turners bord, som evaluerede udviklingen og spurgte ind til Celina samt til hendes mål for næste semester. Må sige, at jeg er fan af det koncept!

Vi skulle naturligvis det samme igennem for Maya. Hun fik en masse ros – dejligt! De synes begge det var sjovt at skulle vise det hele frem til mig!

Til sidst mødtes vi med pigernes dansklærer. Her kom der også ros! For Mayas vedkommende så meget ros, at moderen her var ved at græde (der skal ikke så meget til, når det kommer til ens piger). Maya var åbenbart over niveau for 1. klasse i dansk! SÅDAN! og mig der var så “bange” for, at det ville gå helt galt, når hun kom direkte fra børnehave til 1. klasse. (De har 7  timers dansk om ugen, og skal følge samme standart som undervisningen for klassetrinnet i DK.)

Mor er stolt – tvivler sgu på, om jeg selv havde kunne klare det her i deres alder! ❤️ ❤️

Camilla❤️ (- Den stolte mor, det må man vel godt være!?) 

 

 

 

4 uger på international skole

International skole Gess Singapore

Vi venter på bussen på vej til skole

Nu er det 4 uger siden pigerne startet i skole. De hele er stadig meget ny, og det er stadig en positiv oplevelse. Jeg er så lettet over, at de bare har taget det i stiv arm og ikke lader sig gå på af, at hverdagen er svær med en masse engelsk, som de ikke forstår. Det sværeste dag har været Celinas skolestart, hvor jeg var parat til at rejse hjem igen med det samme! (Læs om hendes start her!).

Der er stor forskel på, hvordan Celina og Maya griber den nye hverdag an dog. Celina er bare rigtig målrettet, og hun VIL lære engelsk. Hun øver meget herhjemme og er ikke bange for at prøve det svære sprog af, når hun leger med de amerikanske og tyske naboer. Hun havde også den fordel, at hun havde haft en smule engelsk i skolen. Jeg synes, at det går rigtig hurtigt, og det er imponerende, at hun allerede kan kommunikere med naboerne.

I skolen har hun fået en pris for at være “Risk Taker” – Ikke være bange for at prøve nye ting, løse problemer og dele idéer med andre. Hun var rigtig stolt – og det er vi også!

Skærmbillede 2015-09-15 kl. 21.11.44

Celina’s Award – Sammen med vaserne fra Kähler (Link)

Maya går i 1. klasse og er kommet direkte fra mini-sfo (nærmest børnehave) til 1. klasse. I Singapore opdeler man børn efter alder ved skolestart og ikke efter kalenderår, som man gør I Danmark. Hun er derfor en af de yngste i hendes klasse og har nærmest sprunget et klasstrin over.

Hun har en dansk veninde i klassen, som er i præcis samme situation, så de læner sig meget op ad hinanden. Det betyder også, at de ikke er tvunget til at bruge engelsk hele tiden og derfor bliver læringskurven nok ikke helt så stejl (hvilket jeg synes er rigtig fint). Maya hviler meget i sig selv, så hun trives og er glad. Det er helt tydeligt, at hun ikke synes det er så vigtigt at lære engelsk (de andre kan jo bare lære dansk, hvis de vil kommunikere med hende… :)).

Vi har lige øvet ABC på engelsk og det klarer hun flot ligesom vi er igang med 12 engelske “guldord” som er de mest benyttede på engelsk. Hun skal nok få det lært. Alt i alt klarer hun hverdagen flot, men selvfølgelig er der enkelte dage, hvor der skal lidt frustrationer ud, når hun kommer hjem.

Der er flere expats og lærere, der fortæller, at de kommer til at forstå alt engelsk, når vi nærmer os jul. Vi synes de 4 uger på skolen allerede har gjort meget, så det skal nok passe. – så bliver det hele meget sjovere.

Men alt i alt går det godt!

– Camilla

 

De sidste 2 skoledage

Skole GESS Singapore

Maya synes det er nogle hårde dage i øjeblikket! Hun har taget springet direkte fra SFO og knap 7 ugers ferie til at skulle have skolegang i 6 timer og 45 minutter hver dag! “Vi skal lave noget HELE tiden mor!” Hun synes også, at det er irriterende, at hun ikke forstår, hvad læreren siger “Mor hun sagde bar bla bla bla hele dagen”.. (Der fik jeg altså lidt ondt i maven, tænk hun sidder der i så lang tid uden at forstå noget. Jeg glæder mig til, at det vender, og hun forstår mere).
Heldigvis har hun sin nye danske veninde Bella, som hun har meget glæde af.

Onsdag var ellers en super dag på skolen i frikvarteret, da de så 3 vilde aber! Lige ved siden af skolen er der en skov, hvor der bor vilde aber, til tider finder de vej til kantinen (som ikke har vægge pga varmen) og stjæler mad. Pigerne fortæller at der pludselig var en dreng, der råbte “monkey”, og så sidder der 3 aber på vej tilbage over hegnet med mad i hånden. Celina har hørt fra sin klasse, at de i kantinen har vandpistoler til at skyde efter aberne, hvis de stjæler børnenes madpakker.
– Ja det lidt anderledes oplevelser man får i skolen her i Singapore.

Celina har det super godt i sin nye klasse, de er 3 danske piger og 2 danske drenge. De er kun 17 børn i alt. Hun var i går til ekstra undervisning i engelsk, hvor hun bliver taget ud af klassen i 4 timer om ugen og får eneundervisning.
Det var gået super godt – Hun er MEGET motiveret. Derudover er alt undervisning jo på engelsk så hun hører sproget konstant.

Jeg synes Celina allerede er begyndt at forstå en del, men hun har lidt svært ved at svare andet end Yes, No, Mummy and Daddy.

Men hun prøver – De er SÅ seje vores 2 piger!

Billedet er taget i dag efter skole, vi skulle tage et billede til en veninde hjemme fra Danmark og sende hende en krammer. ❤️

– Camilla