Esquina – Spansk tapas!

Okay.. Esquina skal virkelig have en anbefaling med på vejen! En af gæsterne vi sad ved fixede lige denne tegning af stedet, som fint viser, hvordan stedet ser ud.

Jeg er typen, der ELSKER tapas. Jeg er en små-spiser, kan ikke spise for meget ad gangen, men kan til gengæld fortsætte i lang tid… med Tapas kan man få lidt af det hele – LIGE mig!

Michael havde i noget tid fortalt om stedet, som vi bare skulle prøve. Han besluttede, at det endelig skulle lykkedes på min fødselsdag. Det er jeg bestemt ikke ked af!

Stedet er småt, lidt rå stil, og maden er skøn! Da vi allerede kom kl. 18 var der noget tomt. Vi kunne frit vælge, hvor vi ville sidde og placerede os helt foran chefkokken, så vi kunne følge med, når alle de spændende retter blev kreeret. Hvis man har mulighed for det, vil jeg klart anbefale, at man gør det. Man kunne ikke undgå at blive betaget af deres måde at kræse for maden på – også blev man jo inspireret til at prøve flere retter, når man så, hvor lækkert det var.

Michael var HELT vild med disse små blæksprutter – mig: Not so much! Eller jeg ved det faktisk ikke, turde slet ikke prøve at smage dem. Jeg kunne ikke forholde mig til, at de lå dér med deres mini-arme. Må dog indrømme, at det var en af de retter, der blev bestilt allerflest af.

IMG_0315

Det varer ikke længe, inden vi skal forbi igen – det er helt sikkert!

Du finder mere info om Esquina her!

Camilla ❤️

MEATliquor Singapore

Burger Singapore

Byens bedste burgere – efter min smag ❤️

Vi har nogle gange spist på MEATliquor, og jeg er VILD med stedet! Super gode burgere og lækkert tilbehør. Derudover har de den skønneste ostedressing, som de serverer til grøntsager. Et lille tip – smid den ind i din burger! YUM! Derudover køber jeg altid deres fritter med ost og rå løg…

Der er høj musik og ingen bestik. Her spiser du med fingrene, der står pudsigt nok også en helt køkkenrulle på hvert bord 🙂

Meat Burger Singapore expat

IMG_0053

Kommer du til Singapore, så prøv dette groovy sted!! YUM!!

Besøg deres website her! (De har også en restaurant i London)

Camilla ❤️

Jones The Grocer

IMG_0878

Der ligger et område her i Singapore, der hedder Dempsey Hill, som kun kan anbefales.
Et grønt område med en masse lækre spisesteder og enkelte små unikke butikker.

Jones The Grocer har en af sine restauranter i Dempsey Hill og det er et spisested, som jeg virkelig kan anbefale til lækker brunch eller frokost. De har også en restaurant ved Orchard Road, men det kan ikke leve op til charmen i Dempsey Hill, hvor man også kan sidde ude (maden er lige god begge steder).

IMG_0876

Udover at være et hyggeligt spisested har de en lækker lille delikatesse afdeling under samme tag med lækre brød, oste, vin og meget andet.

Er det et sted du vil besøge, så se mere her: Jones The Grocer

Camilla ❤️

Bread Street Kitchen – Gordon Ramsay

Oplevelser i Singapore

Pigerne i køkkenet på Gordon Ramsays restaurant.

Torsdag måtte vi prøve frokost på Bread Street Kitchen, som er Gordon Ramsays eneste restaurant i Singapore (hvis nogle skulle være i tvivl er det manden bag Masterchef).

Vi fik rigtig lækker mad, og jeg valgte: “Risotto with céps mushroom, roasted butternut squash, aged parmesan” – smagte lækkert.

På restauranten er der virkelig mange spændende søde sager ❤️
Jeg endte på “Chocolate fondant with salted caramel and mint chocolate chip ice cream”

Spisested i Singapore Gordon Ramsay

Da vi bestilte dessert til pigerne, spurgte tjeneren om pigerne selv ville lave deres dessert!? “Ja tak, det vil de gerne”..! Hun ville lige høre i køkkenet om det var okay, og kom tilbage med kokketøj i små størrelser til pigerne. !! De var HELT vilde..! De blev fulgt hen til køkkenet og der stod kokken klar med lækkerierne til desserten. Pigerne fik selv lov at kreere, og de var HELT vilde med det!

Pigerne sagde med det samme efter de havde spist isen – “Det her er et godt sted, vi SKAL herhen igen”…

Kommer I på disse kanter så se mere her!

-Camilla ❤️

Slappy Cakes

Skærmbillede 2015-09-20 kl. 20.44.35Maya i fuld sving med at lave sin egen pandekage (Jumpsuit fra Name it)

I fredags var vi efter skole i legeland i et center kaldet “The Grandstand”. Vi var sammen med to danske mødre og deres børn som Celina og Maya leger rigtig godt sammen med. Efterfølgende havde vi lovet vores børn, at vi alle skulle over og spise lav-selv pandekager! Det var bare et HIT..! Men RET kaos med 5 spændte og engagerede børn og 3 mødre… Især når børnene jo absolut selv vil, og så bliver moren bange for, at de brænder sig på panden. Men det gik nu super fint, og alle fik lavet en masse pandekager.

I dag er det søndag, og vi har bare slappet af. Michael var en tur til CrossFit om morgenen, og da han kom hjem røg vi en tur i centret igen, så vi kunne vise Michael hvad det gik ud på!

Så det blev til 2 gange lav-selv pandekager på 1 weekend…. Man er vel på ferie… Nååå nej  🙂

Skærmbillede 2015-09-20 kl. 20.45.16

Man kan vælge et hav af forskellige typer pandekagedej, fx. med Peanut butter eller chokolade.
Derudover vælger man fyld og topping – vores valg kan I se ovenfor.

Hvis I kommer til Singapore, så er det et nem og sjov amerikansk oplevelse for både voksne og børn – se mere her:  Slappy Cakes 

– Camilla ❤️