Sikke en omgang...

NYE eventyr!!!

img_6447

 

Nå, så kan jeg ENDELIG fortælle jer om det nye eventyr, som vi er ved at planlægge her i Singapore!

Vores eventyr i Singapore ser ud til at slutte…! til juli 2017!

Vi er hoppet ud i et nyt eventyr.. Michael har sagt sit arbejde op, og fået et nyt, hvor han bliver CFO.

En stor beslutning, vi har truffet sammen. Da Michael fortalte om det første gang, så gik jeg lidt i panik! Jeg ville IKKE flytte fra Singapore allerede! Vi har kun været her i knap 1 1/2 år! Havde det ikke været fordi, at Celina savner sine danske veninder rigtig meget, så tvivler jeg på, at vi nogensinde ville kunne forlade Singapore. Vi NYDER livet som expats! Jeg fortryder på ingen måde, at vi er hoppet ud i eventyret, og jeg vil anbefale det til alle, der er bange for at tage springet. – GØR DET! Jeg synes, at jeg lærer noget nyt hver dag, ikke mindst om mig selv.

Men planen er, at vores nye eventyr flytter til Schweiz sommeren 2017. Ja, vi starter simpelthen på ny – en ny start i et nyt land! Jeg frygter det lidt, men på den anden side har jeg jo også været så glad for at bo i Singapore, som jeg hellere ikke have forventet ville være SÅ godt, som det nu er!. Der er mange fordele ved at flytte til Europa i og med, at vi også kommer tættere på familie og venner. Vi kan nemmere deltage i de store begivenheder i vores familie og venners liv, det er noget vi har været kede af at miste.

Derudover skal vi nu flytte fra vores store hus her i Singapore, til et andet sted i Singapore. Vi er i gang med at finde en lejlighed, hvor vi kan bo i det næste halve år. Pigerne vil gerne have en fælles pool, og da Michael kommer til at rejse rigtig meget er det også godt at bo et sted, hvor børnene kan have en stor vennekreds, og jeg også nemmere kan have sociale relationer. Vi har givet et bud på en lejlighed samme sted som Rikke (The insider) bor. Det vil jo uden tvivl være en god løsning for mig at have nogle, som jeg kender godt lige ved min side. Lily (vores hjælper) beholder vi naturligvis stadig, Hende kan vi på ingen måde undvære nu, hvor jeg skal være så meget alene. MEN hernede er det ikke bare sådan at få lov at leje en lejlighed til 40.000kr. + forbrug om måneden.. (Hvilket IKKE er dyrt hernede..) Problemet er, at vi kun vil hæfte os for 6 mdr., og det er der ikke så mange ejere, der er interesseret i. Vi afventer svar i spænding.. Vil det ikke lykkes med lige den her lejlighed, ja må vi ud og kigge efter et andet hyggeligt sted hernede.

Normalt er jeg typen, der har brug for at have præcist styr på, hvad jeg skal, men det hele er meget usikkert lige nu. Men hey – det går jo nok! Det gik da vi rev alt op i DK og flyttede hele vejen herned…

Pigerne har ikke reageret så meget på det indtil videre. De er glade for at skulle flytte og være i en lejlighed, der har fællesområde og stor pool (det med privat pool er ikke så spændende mere…). Da vi fortalte, at vi skulle flytte til et nyt land til sommer tog de det overraskende roligt! Maya (vores yngste på 7 år) virker som om vi kunne placere hende,hvor som helst i verden – hun følger bare med. Jeg frygter dog den dag, hvor hun skal forlade sin veninde (Bella). De stod sammen helt alene på den fremmede skole fra 1. dag i Singapore! Det skabte nogle helt specielle bånd imellem dem. Ingen af dem kunne et ord engelsk og var begge nye i denne KÆMPE forandring, det har klart været en fordel at de to fandt hinanden.❤️ (Billedet er fra 1. besøg på skolen.)

Celina reagerede lidt mere da vi fortalte det. Om aftenen da vi skulle sove, så kom alle tankerne. Hun savner sine danske venner og veninder, så hun ville bare tilbage til DK! Vi talte om, at Schweiz er rigtig tæt på både Danmark og Frankrig (som hun ELSKER). Det vil give os mulighed for at tage på en forlænget weekend til Danmark og besøge venner samt familie..  Et par dage efter sagde hun dog “Jeg er ligeglad, hvor i verden vi er, bare vi er sammen.” Men jeg er sikker på, at det ikke bliver nemt at forlade alt det vi nu har skabt her. Desværre en af de ulemper ved at være expat-familie! ❤️❤️❤️❤️

Flere spørger hvornår vi kommer hjem til DK igen!
Det vil tiden vise….

Camilla ❤️

9 kommentarer

  • Anette

    Velkommen (snart) til Schweiz! Her ER skønt, ingen tvivl om det! Men det blir nok en lille omvæltning fra Singa!
    Vi kom hertil for 5 år siden – efter knap 6 år i San Francisco. Det tog tid at vænne sig til, specielt fordi her er så stille – der er ikke meget puls i dette land🙊🙈 Men når det så er sagt, så vil jeg ikke bytte idag! Det er SÅ skønt at være tilbage i Europa – det at man pludselig kan sætte sig i bilen og køre hjem til DK (eller hoppe på en flyver og være hjemme i løbet af 1,5 time) er bare GULD værd!!!!! Og der er INGEN tidsforskel – endnu bedre!!!!
    Selvom det er Schweiz (og ofte MEGET konservativt!) så synes jeg faktisk det gik ok stærkt med at falde til – også selvom jeg ik mestrer det tyske til UG. De er generelt super gode til Engelsk her!
    Vi valgt at bosætte os i Zug – ligger lige syd for Zürich og har ikke fortrudt det på noget tidspunkt. En mindre by (knap 30000) men MEGET international på mange punkter!
    Råb endelig op, hvis du har nogle spørgsmål nu eller når I er landet! Jeg gir gerne en kop mokka. Eller glas vin😉
    Held & lykke!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla

      Hej Anette,
      Jeg har hørt godt om Zug, og hørt der er et lille dansker-miljø der. Så helt klart et sted vi vil kigge.
      Jeg sender dig en mail når vi nærmer os planlægning for bolig mv. 🙂 Og siger gerne JA tak til et glas vin. 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anette

      Gør endelig det! Og ja, der er rigtig mange danskere i Zug. Meld dig evt ind i følgende grupper på FB:
      – Danskere i Zürich
      – Heksehyl
      – Danskere i Zug
      – Havfruerne i Zug

      Der er også god hjælp at hente, hvis der opstår spørgsmål!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Lyder spændende! Tanker til Celina <3 Jeg er selv vokset op rundt om i verden som expatbarn. Det er bestemt ikke sjovt, men jeg klarede det, og det skal hun nok også <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla

      Ja jeg er også sikker på hun klare den! Hun er ikke ked af det i hverdagen, hun nyder at være her. Men hun savner sine veninder. 🙁

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Åh, føler, at det er mig, der er Celina <3
    Kram til hende. Jeg er selv vokset op som expatbarn. De har sine fordele, men bestemt også ulemper. Jeg kan stadig huske følelsen af at skulle være glade på mine forældres vegne hver gang, vi flyttede.
    Men hold kæft hvor var det hårdt at skabe nye relationer hele tiden for så at miste dem igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla

      Heldigvis er hun en ret åben pige, det har sine fordele. 😉 Jeg tænkte lige i går, tænk hvor heldige de er. Alle de her oplevelser, og nu kan de engelsk 100%! Jeg ville selv ønske at mine forældre havde haft muligheden for at give mig og min bro sådanne en oplevelse da vi var små. 🙂 Har du ikke fået en MASSE med fra jeres expat liv? 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Nu ved jeg ikke hvorhen i Schweiz i skal flytte til, men eftersom du skriver at det er tæt på Frankrig, så går jeg ud fra at det er den franske del. Jeg bor selv i Lausanne og jeg er helt sikker på, at i kommer til at kunne lide det her! Jeg kender ikke særligt meget til Singapore, men Schweiz er virkelig et dejligt sted, der er ikke langt til bjergene om vinteren og der er mange muligheder, både for at rejse og for at udvikle sig professionelt. Hvis i vil have nogen råd eller noget andet, så siger i bare til! Held og lykke med det hele!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla

      Det er ikke SÅ tæt på Frankrig. 😉 Det er nemlig Zürich. Men tættere på Frankrig end fra DK. 😉
      Ja vi ELSKER jo at være i Singapore, elsker varmen og de søde venner vi har fået hernede. Men er sikker på at Zürich også er super lækkert. Har jo hørt det er som Singapore i Europa, bare uden varmen året rundt. 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sikke en omgang...