Mit elskede hus i Danmark

På ferie i Danmark

Kuffert rejse til danmark

Det er helt underligt, at vi rejser på ferie til DK…det plejer at være den anden vej for os.

Vi rejser næste fredag om aftenen og lander lørdag morgen den 12/12. Vi glæder os alle 4 rigtig meget til at komme hjem til familie og venner. Ja og til at holde rigtig dansk jul med kulde og hvad der hører til. Jeg er absolut IKKE i julestemning. Selvom de kæmper en brag kamp med kunstigt sne og lys over det hele, julepynt og julemusik, så kan julen for mig bare ikke hænge sammen med 30+ grader!

Jeg har hørt fra andre, at det er HÅRDT at komme hjem på ferie som udlandsdansker. Man har ikke rigtig noget hjem og alle ens venner og bekendte regner med at se os en hel del, når vi endelig er hjemme. Det kan jeg godt sætte mig ind i nu, men vi forsøger at se dem alle ❤️

3 uger med både jul og nytår.. det bliver et presset program. Michael og jeg selv har ting vi bare vil nå og samtidig har pigerne deres egne aftaler med veninder, der er savnet. Dagene kommer til at flyve afsted, men jeg har flittigt skrevet alle aftaler ned i en bog, så vi når det hele.

Jeg taler sammen med en sød pige hernede, som har købt et sommerhus netop til brug til deres ferier i Danmark. De har boet i udlandet nogle år og synes det er SÅ stressende at være hjemme. Så de har valgt bare at være i sommerhuset, når de er hjemme og så er der ellers “åbent-hus” til venner og familie, der kan dumpe ind som de har lyst. Den model kunne jeg også være lun på! (Skal nok bare lige have overbevist finansministeren også – aka Michael).

Camilla ❤️

4 kommentarer

  • Lone H

    Ellers skal i da bare leje et sommerhus/hytte som base. Det er så meget nemmere at have et sted der er jeres og hvor i kan have venner og familie på besøg

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla

      Ja kan godt være vi lejer et sommerhus når hvis vi kommer hjem til sommer. Selvom vi kan bo dejligt hos mine svigerforældre. Men vi kan nok ikke rigtig tillade os at holde “åbent-hus” der for venner og familie.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    tilbage i 2010 boede jeg et år i Norge, og var glad for at have vores lejlighed som base, da min mand ikke var med i Norge. Men alligevel har du ret i, at alle ville se en.
    Og det er det samme i dag, hvor vi Borneo den anden ende af landet og når vi så er hjemme, så er kalender fuldt booket.
    Men find det som gør jer tilpas:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla

      Ja vi bor hos mine svigerforældre, hvor vi har deres kælder for os selv. Det er nu ret rart. Men kunne være dejligt hvis vi havde et sted hvor vi bare kunne have “åbent hus”. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mit elskede hus i Danmark