Besøg fra Danmark

Så kom der besøg fra Danmark

Shopping Marina Bay Sands

En tur i det smukke shopping center Marina Bay Sands – Pigerne nyder synet at en smuk kjole fra Dolce & Gabbana 

I lørdags fik vi vores første besøg fra Danmark. Michaels forældre og yngste bror kom på besøg  ❤️

Pigerne vågnede kl. 5.40 og kunne slet ikke vente til kl. 8.00, hvor vi forventede en taxa med de glade turister. Vi gik ud og ventede, og børnene hoppede bare rundt og blev SUPER glade da de endelig kom (de har ikke set deres farmor og farfar i 2 1/2 måned, og de plejer at se dem flere gange om ugen!). Ja, jeg var selvfølgelig lige ved at tude, da de omfavnede farmor, og jeg blev lige ramt af dårlig samvittighed over at have taget vores små piger væk fra det velkendte DK, familie, venner osv. Men det gik hurtigt over igen, for de er jo så glade hernede 🙂

Men det går rigtig godt med besøget. De nyder at være her, og de synes også, at vi har et lækkert luksus liv. Vi NYDER at vise dem rundt og give dem en masse oplevelser hernede.

I dag skulle vi ind og spise lækker frokost på Bread Street Kitchen – By Gordon Ramsay.
MEN da vi kom – sagde ham der tog imod os.. Michael, Michael, Michael og søgte noget i deres system! Vi havde så først bord på Torsdag til frokost!!!! – Flot! Så vi ser frem til lækker frokost på torsdag, og vi fandt naturligvis et lækkert alternativ i dag.

Derudover har vi i dag besøgt den berømte Merlion (Mermaid + Lion – yes you got it), og Michaels bror skulle naturligvis også have det berømte billede, hvor han drikker vandet direkte fra Merlion’s mund.

Skærmbillede 2015-10-13 kl. 22.21.19

Desværre har der i dag været lidt haze, men heldigvis kun en kortvarig periode. I morgen står den på et besøg i China Town – Pigerne glæder sig til endnu et besøg der, da de synes det er sjovt at gå og kigge på alle de ting man kan købe der.

Så til jer, der spørger om hvordan besøget går – Det går godt! Vi nyder det! Dejligt at kunne vise det hele frem.

-Camilla ❤️

1 kommentar

  • lene

    Hvor dejligt med besøg, specielt når man plejer at ses med bedsteforældrene flere gange om ugen.
    Skønt atpigerne kan vise farmor,farfar og onkel rundt i deres nye liv ☺
    Må være fedt med besøg af familien, specielt når man så bor i så stort et hus som jer (mindre hotel )
    Hilsen Lene

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Besøg fra Danmark