Vi flytter!... til næste sommer

Charity in Singapore

Singapore dansk expat

Singapore er et land med høj velstand, hvor folk har mange penge i mellem hænderne.
Det er nok også derfor, at der er så meget velgørenhed hernede. De fleste har råd til at hjælpe!

Den første fredag i hver måned er der indsamling til velgørenhed på pigernes skole. Alle børn må have deres deres “eget” tøj på (ikke skoleuniformer) mod donation på 2 dollars (10 kr.).

Derudover er der også indsamling ved alle arrangementer på skolen. Eleverne fra de forskellige klasser forsøger at samle ind til forskellige velgørende formål – gerne et “projekt”, som de selv har valgt.

I morgen står den på Kits for Kids”, hvor alle børn på skolen opfordres til at donere en skoletaske til et fattigt skolebarn. Vi fik en laaang liste med hvad der SKULLE være i tasken, så det har vi naturligvis købt. Derudover har vores piger skrevet et brev med en hilsen til den person, som vil modtage tasken og vedlagt en lille gave. Begge piger går meget op I, at de skal have disse tasker med i morgen, og jeg har hørt fra tidligere år, at alle børn selv får lov at overrække taskerne til dem der indsamler. Jeg synes det er virkelig godt, at man donerer ting, som man ved vil blive brugt til et godt formål i stedet for “altid” penge.

Det har kostet os knap 150 dollars (750 kr.). Jeg tænkte først, at det var mange penge, jeg lige fik brugt der… efterfulgt af en glæde ved at give. De penge kan vi jo godt undvære og tænk hvilken lykke de 2 tasker forhåbentlig gør for 2 små piger. ❤️

Camilla ❤️

2 kommentarer

  • Bettina S

    Giveren ser med garati ligeså glad ud som modtager – sikke et dejligt smil 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi flytter!... til næste sommer