Gold Class Cinema

Det sociale liv i Singapore

Skærmbillede 2015-10-01 kl. 17.23.09

Morgenmad fra australsk cafe i Dempsey Hill – Jones the grocer

Det har været en ret rigtig god men også speciel oplevelse at være ny i Singapore. En af de piger, jeg snakker sammen med hernede kaldte det at være som teenager igen. Man skal møde ny mennesker og føler, at man skal “accepteres” af de sociale bekendtskaber. Derhjemme ved man, at man har sine veninder gennem livet – men hernede føles det lidt som om, at man skal “sælge” sig selv, når man finder nye bekendtskaber.

Heldigvis føler jeg, at jeg har mødt flere rigtig søde danske kvinder hernede. Næsten alle er åbne for at mødes, og jeg har faktisk også fået nogle henvendelser igennem denne blog (som har læst med og selv er kommet herned).

I går fik jeg besøg af en sød kvinde med tvillinger, som lige er ankommet til Singapore. I dag var jeg ude og spise morgenmad med 4 andre danske kvinder. Vi fik snakket om alt det som expat-kvinder snakker om, og nogle kvinder hjemme i danmark ville nok DØ over, hvad vi brokker os over… 🙂

Det føles lidt som en stor mødregruppe. Alle dem jeg er i kontakt med står i samme situation.. Mænd der arbejder meget, og kvinderne der lever det “nemme” expat-liv.

Derhjemme i DK har jeg egentlig ikke været så åben for at møde nye mennesker – der skal en del til før jeg lukker dem ind i mit liv. Men hernede er jeg blevet meget åben for alle jeg møder på min vej. Måske er det fordi, jeg kun er her med min mand og to børn, eller måske er det fordi, der er mere overskud i hverdagen.

Inden jeg kom herned var jeg bekymret for, om jeg skulle komme til at kede mig. Jeg havde taget flere bøger med – men jeg keder mig absolut ikke, og jeg har kun fået læst et par sider i EN af bøgerne.

Det fantastisk og berigende at møde alle de nye mennesker.. Ja det havde jeg ikke forventet. 🙂

Håber I har det skønt hjemme i DK !

– Camilla ❤️

 

1 kommentar

  • Lene

    Hvor er det dejligt at møde nye mennesker, tænk at se nye sider af sig selv. Jeg kan godt sætte mig ind i, at i DK har man hvad man har brug for at familien og venner…. Når man så kommer til udlandet på bar bund sker der noget med en, fedt at have tid til at møde nye mennesker og nyde livet
    Super spændende

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gold Class Cinema