Familie Bingo

Status: 2 måneder i Singapore

Singapore expat familie

❤️❤️❤️

I dag er det præcis 2 måneder siden vi flyttede til Singapore. Vi regner med at være her i nogle år, så vores eventyr er først lige startet.

Det går faktisk overraskende godt med pigerne i forhold til de skræk-scenarior, som den bekymrede mor havde drømt om inden vi rejste herned. De er modtagelige for sproget, og vi har ikke haft en eneste dag i skolen, hvor de ikke ville aflevers. Celina er meget ihærdig og vil lære engelsk. Maya kæmper lidt med det, men hun kommunikerer ihærdigt med nabobørnene med det finurlige sprog kaldet “håndtegns-danglish”.

Huset og lokationen er vi også glade for, selvom vi absolut ikke får brugt alle kvadratmeterne. Vi (især undertegnede) nyder at have vores hjælper, Lily, som er alle pengene værd. (Jeg vil en af dagene skrive et indlæg om hvordan det er at have hjælper i huset. )

Mig.. Jeg hygger mig og har ikke på et eneste tidspunkt kedet mig. Jeg har mødt en masse søde kvinder med og uden børn, og jeg hygger mig med dem. Kan faktisk slet ikke forstå, hvordan jeg havde tid til at arbejde i DK 🙂

Selvom vi har det godt, glæder jeg mig til at komme hjem til december og se familien og vennerne og mærke den friske kolde vind.
(I små doser)

– Camilla ❤️

5 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Familie Bingo