BALI - DET ER IKKE SIDSTE GANG!

VI ER JO MEGA HELDIGE…

thumbnail_IMG_2863

I går havde vi inviteret 10 søde venner over til middag og hygge. Det var efterhånden blevet vores tur, for vi havde flere gange nydt godt selskab på deres invitation… Nu var det os der lagde hus til!

Jeg sendte et par billeder fra aftenen til en af mine veninder hjemme i Danmark, som skrev tilbage “Er det ikke fedt, I har fået så gode venner på så kort tid – tænker på, hvor nervøs du var for at flytte til Singapore”. Det satte tankerne lidt i gang! GUD, hvor er vi heldige!! Ud over den udfordring og oplevelse der er at bo i et andet land, så har vi mødt en MASSE søde mennesker.

fest singapore expat

Da vi flyttede herned, kendte vi INGEN. Jeg havde været i kontakt over sms og telefon med et par piger, der tilfældigvis også skulle flytte til Singapore på samme tid som os (via en dansker gruppe på Facebook.) Samt nogle via min profil på Instagram. Men jeg havde endnu ikke mødt nogle af dem…

Jeg var nervøs for, hvordan det skulle gå at flytte til et andet land. Der er så mange ting, der er anderledes, og vi efterlod også vores søde venner. Jeg tænkte da på, om vi overhovedet ville få nogle tætte venner i Singapore. Men det gjorde vi så absolut. På ret kort tid synes jeg, at vi er kommet tæt på en masse dejlige mennesker.

Vi ses med flere søde mennesker hernede, ud over dem som var på besøg i går. Det gør hele oplevelsen ved at bo i et andet land MEGET bedre. Vennerne hernede bliver en slags familie, da vi jo desværre ikke har vores egen lige i nærheden.

Som jeg ofte siger til pigerne, “Tænk hvor heldige I er – I har venner i Danmark OG i Singapore! ”
Det er først nu imens jeg skriver dette indlæg, at det går op for mig, at vi er jo lige så heldige.  ❤️

Camilla ❤️

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BALI - DET ER IKKE SIDSTE GANG!